Det hele startede onsdag d.22/08-2007, da jeg skulle opereres på Privat Hospitalet Valdemar i Ringsted.
Selve operationen skulle kun tage 20-30 min. og var en lille rutine operation hvor kirugen skulle rense ud for brusk/arvæv og muligvis skære lidt ødelagt menisk væk.
Lisette var med og ventede i et lokale som lå op til operationsstuen. Hun oplevede, at den opererende læge 2 gange kommer ud fra operationen. 1´gang for, at hente kaffe og 2´gang for, at få lukket nogle persienner på operationsstuen.
Jeg bliver sendt hjem med div. smertestillende piller, med besked om hvornår jeg skulle til egen læge for, at få taget sting.

 Fredag d.24/08-2007 henvender jeg mig til Privat Hospitalet Valdemar og fortæller dem, at mit knæ er hævet voldsomt op og, at jeg har mange smerter. Jeg får lov til, at komme akut. Lægen som tog imod mig undersøgte ikke mit knæ, men så på det og konstaterede, at det ikke var slemt og, at det var helt normalt, at det var så hævet og ømt. Jeg fik en recept på 100 Dololer og blev sendt hjem igen.

 Søndag d.27/08-2007 var knæet så stort, at jeg var bange for min hud ville revne og smerterne var frygtelige så Lisette kørte mig til vagtlægen på Næstved Sygehus. Vagtlæge skrev med det samme en indlæggelse og så røg jeg ind i et undersøgelses rum hvor de sugede 83ml. væske ud af mit knæ. De tog 14 blodprøver (ca.½ liter) da de var bange for Minigitis og blodpropper. Lisette blev sendt hjem og jeg røg op på afd.7.
Næste dag blev jeg flyttet op på afd.8  og om formiddagen blev jeg kørt ned til ultralyds scanning for, at se om der skulle sidde en eller flere blodpropper i mit v/ben.
 Jeg blev opereret natten mellem mandag og tirsdag hvor de rensede mit knæ for pus mm. (det var d.28/08-2007).
D.01/09-2007 om aftenen blev jeg akut dårlig og fik høj feber og blev sendt akut på oprationsbordet, også denne gang rensede de mit knæ for pus mm. Her gik det så galt på operationdbordet da de ikke kunne ventilerer mig, så der blev tilkaldt et traumeteam  for, at hjælpe.
De havde på dette tidspunkt konstateret, at det var en voldsom Stafylokok infektion jeg havde i v/knæ. Jeg fik en rullestol så jeg kunne komme rundt og ned, at ryge. I al den tid jeg var indlagt fik jeg min antibiotica som IV, 3 gange dagligt. Jeg lå på Næstved Sygehus frem til d.13/09-2007 hvor jeg så blev udskrevet.

 Jeg fik lov til, at være hjemme frem til 18/09-2007 hvor mit knæ igen hæver voldsomt op og smerterne stiger i samme takt. Jeg bliver indlagt i forbindelse med en kontrol. Jeg bliver opereret allerede næste dag d.19/09-2007. Under denne operation som bliver udført af overlæge Gunnar Barfod er han meget grundig og sørger for, at få alt med ud fra knæet. Jeg kunne nu se frem til en indlæggelse på min 4-6 uger. Jeg knækkede sammen og kunne ikke overskue det. D.27/09-2007 bliver jeg så igen udskrevet.

 Jeg bliver bevilget hjemmesygeplejerske 3 gange dagligt som skulle give mig min antibiotica som IV.
Da jeg var færdig med det efter de 3 uger havde jeg fået lagt 47 Venflons fået 17,5 liter væske (antibiboticaen) på hele sygdoms forløbet og til sidst kunne man ikke finde mine blodårer.
Det var frygteligt for de stakkels piger som skulle tage blodprøver på mig hver 2´-3´uge til brug for de kontroller som jeg konstant gik til i det næste ½ års tid.

Her er det vist på sin plads, at fortælle, at der næsten konstant i den periode jeg var indlagt var min. 1 patient ud over mig selv var indlagt p.g.a. infektion som et biprodukt af operation på Valdemar Klinikken. På et tidspunkt var vi 8 på samme afdeling. Jeg takker min gud for, at det kun var mig det gik så galt for.

 Den tid hvor jeg gik til kontrol var en frygtelig tid da jeg aldrig vidste hvad blodprøverne sagde, så derfor var jeg konstant angst og samtiddig vidste lægerne heller ikke hvordan det skulle gå og de vidste heller ikke hvordan de kunne hjælpe mig. 
Hjemme gik jeg og min familie i en uvished som sled meget på os alle.

 I denne tid måtte vi/jeg sige farvel til mange ting i vores/mit liv. Noget af det værste der overgik mig var da det gik på for mig, at jeg aldrig mere ville komme tilbage til min skole. For, at gøre en lang historie kort solgt jeg min andel til min makker Kjeld. Det var frygteligt men også det eneste rigtige. Endnu en ting der gjorde ondt var den dag mine elskede geder blev solgt. Den dag forsvandt en meget stor del af min idenditet og det gjorde og gør stadigvæk meget ondt.
Vi måtte ligeledes skille os af med Volvoen, hvilket Lisette var ked af, den bil var hun godt nok glad for. Vores behov var nu, at vi skulle have en bil med automatgear og som også havde plads til min rullestol.  På den måde kom Galaxyen ind i vores liv.
Jeg fik så mit store akvarie, så jeg havde noget, at se til og aflede mine tanker via. Vi joker tit om, at akvariet er blevet mine "nye geder".

 Alt i alt var tiden fra den sidste udskrivelse og frem til oktober 2008 en meget svær tid. Vi var hele tiden på "vent" og gik til kontrol og møder med div. læger. Jeg gik til genoptræning i hele perioden 2 gange om ugen.

 D.22/10-2008 blev jeg så opereret endnu en gang. Denne gang skulle de så foretage en "løsnings operetion" i mit v/knæ. Fordi jeg nu ikke kunne tåle narkose længere skulle jeg nu rygmarv-bedøves. Selve operationen var sat til mellem ½ til 1½ time., den tog 3½ time, med det resultat, at bedøvelsen holdt op med, at virke og i ca. 1½ time blev jeg konstant "skudt ned" med morfin, men jeg fik en hånd, at holde i.

 Jeg kan ikke anbefale, at blive opereret uden bedøvelse.

 Operationen virkede ikke efter hensigten og min bevægelighed blev sat ret voldsomt tilbage.

 Så var det tilbage til kontroller og genoptræning og uvisheden igen. Jeg skiftede kontaktlæge på sygehuset og efter et møde med ham sagde han, at han gerne ville have Rigshospitalet med ind over min sag.
Så den 3/2-2009 tager Lisette og jeg på "Riget", men det bliver vi ikke klogere af.

 Det vi ved i skrevne stund er: Jeg skal gå til kontroller frem til oktober 2009 (med frakturskinne på V/ben helt låst) og til oktober 2009 får jeg/vi måske besked om hvad der så skal ské.

 Det skal lige siges, at det er ikke lægerne på Næstved Sygehus der "sylter" min sag, det er sygdommen der desvære sætter dagsordenen.
       ( De 18 mdr. der ér gået er alligevel lang tid.)

 Jeg skal til et møde med en overlæge på Næstved Sygehus d.25/3-2009.
Hvad der skal ské på dette møde er jeg ikke klar over.
 
 *Så blev det d.25/3-2009 & jeg var til møde på Næstved Sygehus.
Det var ikke et særligt opløftende møde, der skéte lige det jeg havde frygtet, nemlig det, at jeg fik den besked, at jeg "skulle bide tænderne sammen" frem til d.20/10-2009.

 Lægerne tør stadig ikke skære i mit ben pga. hvad de kalder for strees i benet efter de mange operationer. Én ting fik jeg dog på det rene, nemlig det, at jeg ender minimum op med et stift ben, det skulle nu være helt sikkert.

 Lægen var inde på, at måske kunne jeg slippe for en operation hvor de stiv-gjorde knæet, da det måske vokser sammen af sig selv. Jeg må indrømme, at jeg ikke tror på denne løsning med, at det selv vokser sammen, men lad os nu se.

 Har nu bedt min egen læge tage stilling til hvad vi skal gøre mht. det stadig voksende smerte niveau da jeg ikke kan overskue, at skulle have de  mange smerter helt frem til sidst i oktober.

 Jeg vender tilbage når der skér noget nyt i sagen!!!

 Nu er det d.9/9-2009. Jeg har stadig mange smerter dagligt & jeg går på smerte klinik min. en gang om ugen. Det har været en lang sommer, som for en stor del er gået med, at vente på nyt fra lægerne & sagsbehandlerne på kommunen.
 
 D. 1/9-2009 blev jeg så tilkendt pension, hvilket jo giver lidt ro.

 Mht. hvad der nu skal ské med mit ben, så er planen fra Næstved Sygehus side, at jeg nu skal til en ny smertelæge på Køge Sygehus. Hvis han siger det samme som min egen smertelæge, nemlig det, at jeg vil få et bedre liv ved, at få sat mit v/ben af over knæet så har Næstved Sygehus lovet mig, at de vil tage mit ben. 
Så nu er der bare tilbage, at krydse fingerne & hvad der ellers kan krydses for, at det skal lykkes så jeg & min familie kan komme vidre med vores liv som stort set har stået stille nu, i mere end 2 år.

 Jeg vender tilbage hertil når der er nyt i sagen.

D.25/10-2009:
 
 I onsdags (d.21/10-2009) fik vi så beskeden om, at Næstved Sygehus vil hjælpe & ambuterer mit v/ben over knæet. Det er den bedste nyhed vi har fået i 2½ år. Der er selvfølgelig en risiko v/alle operationer men vi er enige om, at jeg HAR opbrugt alt mit uheld & lægerne er da også ret positive. Jeg vender tilbage når der ér en fast dato for operationen. Men det skulle blive i uge 45 & det ér jo lige om lidt.

D.2/11-2009.

 Så kom datoen endelig. Jeg skal indlægges torsdag d.12/11-2009 & ambuteres fredag d.13 (godt man ikke er til overtro).
Jeg skulle kunne komme hjem efter 7 dage hvis alt går som det skal.
Vi mener, at jeg burde ha´opbrugt alt uheld for resten af livet.
 
 Jeg vender tilbage når jeg kommer hjem igen med mindre, at jeg kan komme på nettet fra sygehuset.

 19/11-2009:

 Jeg kom hjem i går morges altså onsdag d.18/11-2009 der var der gået 4½ døgn siden amputationen. Der var en rekord på sygehuset der hed 10 døgn efter amp. Så jer ér "lidt" stolt.
 Selve operationen tog ca. 3 timer & ca. 1 time til, at gøre mig klar. Det var en lidt spøjs oplevelse, at være vågen & opleve det, at få sat sit ben af. Det var ikke forbundet med noget ækelt eller lign. Men for f..... hvor det larmer når det bruger stiksaven. 
 Jeg fik en del smertekatetere lagt ind bl.a. i ryggen & i stumpen. Jeg var oppe & i bad næste morgen og på 2´ dage klarede jeg alting selv, så der var ikke rigtigt så meget, at være der for.
 Jeg skal gå til genoptræning 2 dage om ugen på sygehuset & 3 dage om ugen i fitnes center hvor der skal styrke-trænes.
 Alt i alt har jeg det godt & tør tro på mit & min families fremtid i et positivt lys fremover. Jeg har da ondt, men ikke mere end jeg kan holde det ud ved hjælp af smertekliniken/piller/Tens så det skal nok gå.

 16/12-2009:

 Tiden går & jeg slås m/fantomsmerter i min manglende fod/ben/knæ, men de siger det nok skal blive bedre i løbet af en 8 ugers tid. Jeg er begyndt, at gå på en midlertiddig protese & det går ret godt. Jeg skal have taget mål til min egen i løbet af de næste par uger.
Jeg har iøvrigt vundet sagen & derved er det nu fakta, at der har været tale om et groft tilfælde af lægesjusk & forsømmelse. Jeg glæder mig til, at konfrontere den ansvarlige læge, med udfaldet af hans afvisning af mig. Har tænkt på om man skulle gå til medierne med min historie, men jeg/vi har svært ved, at overskue hvad det vil indbærer for vores liv, hvis vi gør det. Jeg vil bare ikke have, at andre skal det sammen igennem som jeg & mine kære har måtte gennemlev se sidste 2½ år.
 Det har været 2½ år i helvede, som vi alle kun har "overlevet" ved hjælp & støtte/kærlighed fra venner & familie & en fantastisk proff. hjælp fra Næstved Sygehus, min smertelæge & min psykolog.
 Nu er julen lige om hjørnet & en lang genoptræning ér begyndt & jeg vender tilbage når der er nyt i denne grumme fortælling.

 14/01-2010.

 Så er det vist tid til en lille opdatering om hvor´n det står til: 

 Først & fremmest går det fremad & der er ingenting fortrudt hvad angår ambutationen. Jeg har desvære stadig fantomsmerter i min læg & lidt i min fod & selvfølgelig i mit L.... knæ, men det viste jeg jo godt.
 
 Jeg træner 3 X i fitnis center & 1-2 X på sygehuset om ugen & det går stærkt fremad hvad angår min fysik (jeg skubber ca. 75kg. m/benstumpen).

 På onsdag (d.20/01-2010) skal jeg op til bandagisten & prøve mit nye ben. Det bliver som, at få en del af mit "gamle liv" tilbage igen & jeg glæder mig som et lille barn. Det skulle også gerne tage en en del af presset fra Sette som til tider må løbe lidt stærkere for, at hjælpe mig med ting jeg ikke magter.

 Når jeg sådan sidder & skriver til jer, kommer jeg til, at tænke på hvor heldig jeg & min familie ér, m.h.t. venner, familie, læger, smertecenter & psykologer m.fl. som har hjulpet os igennem 2½ kanon svære år. Vi har sagt det før & ofte, dog ikke for tit: Vores lille familie står i kæmpe gæld til jer alle. TAK!!!! 

 21/2-2010.

 Så blev jeg færdig med genoptræningen på Næstved Sygehus & skal nu starte på genoptræning ved kommunens tilbud om samme. Det var en mærkelig oplevelse, at skulle sige farvel til de mennesker der har hjulpet mig igennem de sidste knapt 3 år.

 Jeg kan nu gå uden krykker indendørs & med kun én krykke når jeg er ude. jeg er lidt stolt over jer er nået så langt, men ville også gerne have, at det gik en anelse hurtigere.

 Sette & jeg har været på Valdemar efter, at være blevet inviteret til en samtale af sygehus direktøren. Til mødet var også den læge der "afviste" mig 3 dage efter operationen i 2007. Lægen Kurt Skovgaard brugte hele det omtalte møde på, at forklare os, at han på ingen måde var skyld i, at det var gået mig som det ér. Han fortalte bl.a., at jeg jo ikke havde haft feber den pågældende dag som jo så var endnu en grund til, at han ikke havde fejlet. Han havde dog ikke på noget tidspunkt under konsultationen taget min temperatur, hvilket lod til (under mødet), at komme bag på ham selv, så hvorfra & hvordan han kunne skrive i papirene, at jeg ikke havde feber ved vi ikke. Han mente heller ikke, at en blodprøve ville have vist noget den pågældende dag & det på trods af, at mine infektionstal var enorme (tæt på 400).
 Det var i det hele taget et møde hvor vi ikke følte, at der var planlagt noget som helst. Sette & jeg skulle flere gange under mødet holde samtalen i gang & det på trods af at det var Valdemar der havde indkaldt til mødet & ikke os. Vi blev budt en kop kaffe i plast kopper, der var ikke engang dækket en bakke så vi følte os velkomne.
Så alt i alt en møde som ikke kun vat spild af vores tid, men også et møde som kunne bekræfte os i, at Kurt Skovgaard var så arrogant som vi frygtede. Det skal dog lige nævnes, at sygehusdirektøren beklagede hændelsen, om vi så skulle være glade ved dette, er vi ikke klar over.

22/3-2010.

 Der er ikke skét så frygteligt meget nyt på det sidste. jeg er startet på Næstved Sundheds Center, hvor jeg skal træne balance & gang.
 
 Jeg er stoppet i fitnes centeret, men har nu købt mig en romaskine som jeg faktisk bruger fligtigt.
 
 Har desvære stadig mange smerter, både i mit manglende knæ & i foden på samme manglende ben. Lige for tiden er det ret slemt, så jeg kommer ved min smertelæge min. én gang om ugen. Det ér bare så træls, at det bliver ved & ved, men der er ikke udsigt til det skal blive bedre med tiden.

 Har fået besked fra advokaten om, at Patientforsikringen vil komme med et svar ang. erstatning midt i april. Tror dog ikke på noget før vi ser det.

 8/8-2010.

Der er gået en rum tid jeg sidst skrev på denne del af sitet.

 Der er ikke sket så frygteligt meget siden sidst. Jeg er blevet bevilget en handicapbil m/lift & hvad der ellers følger med en sådan. Beskeden fra dem der har med sådanne ting, at gøre, går på, at jeg ikke vil være i stand til selv, at komme ind i en bil om et par år bl.a. p.g.a slidgigt mm. så der var ingen i det lille hjem der råbte hurra da papirene på bilen ankom m/posten.

 Mine smerter tager desvære til i styrke, men har nu fået nogle andre stærke piller til natten som så giver mig lidt ro, også næste formiddag.

 Mit posttraumatiske stress syndrom driller desvære også, med træthed/glemsomhed/koncentrations besvær osv. osv.

 Mht. erstatning, ja så trækker patient forsikringen den måned efter måned, så der er ikke sket noget som helst, men de lover & lover.

 Det vigtigste er vel også, at vi kommer gennem dagene i det lille hjem.  

 Jeg har i alt det som er skrevet glemt, at fortælle, at jeg på et tidspunkt i mit smerteforløb skar mit pille behov/forbrug ned med 50%.
Jeg blev opmærksom på et produkt som hedder et Tens apparat som ville kunne hjælpe mig. Du kan læse meget mere om dette apparat på "Bensmith" hjemmeside.
Det som jeg har er et: "I-Touch-easy XL-D1"
Dette er ikke en reklame, men jeg kan kun anbefale Tens behandling dagligt.
Dennne behandling kan ikke "stå alene" ved mig, men det, at mit pille behov/forbrug er halveret taler jo for sig selv.
Link til "Bensmith":
http://www.bensmith.dk/tens-ems-apparater.asp

22/09-2010.

 Jeg skriver ikke fordi der godt nyt......bare nyt:

 Endnu engang har Patient Forsikringen valgt, at udsætte en afgørelse eller bare en udmelding om hvor min sag er i systemet. Jeg/vi er ved, at opgive håbet/troen på, at der sker noget som helst. Der er nok også en bedre indstilling, så kan vi da kun blive overrasket hvis der sker noget i sagen.
 
 I sidste uge var jeg og fruen på Vejle Sygehus, på neologisk afd. for, at snakke og blive undersøgt pga. voldsomme fantomsmerter ved toilet besøg.
Grunden til det blev Vejle og ikke Næstved var den, at jeg først kunne komme til i Næstved i uge 3-4.
Lægen der undersøgte mig havde som den eneste læge i gennem de sidste 3½ år læst mine papire og var dermed forberedt da vi ankom. Hun var meget grundig og efter, at hun havde undersøgt mig og talt med hendes kollegaer, fortalte hun os, at jeg muligvis  har en diskusprolaps i lænden.
Jeg skal lørdag d.25/9-2010 i MR-scaneren og så må vi se hvad den så viser.
Jeg har svært ved, at acceptere, at der nu er mere jeg fejler, da jeg er også i denne sommer blevet gjort opmærksom på, at jeg har slidgigt i alle led.

 Det kunne være godt med lidt gode nyheder og lidt fremgang.

 Vender tilbage når der noget, at dele med jer.

3/12-2010.

 Jeg har fået besked om, at jeg med stor sandsynlighed "får" min nye bil i "julegave". Sjældent har jeg glædet mig så meget til en "julegave". Det er nemlig ret svært, at tage min rullestol ud og ind af Glaxyen i sne/is på et ben. Dermed skulle mange ting blive nemmere for mig.

 Der er ikke noget nyt fra Patientforsikringen, men det kan heller ikke komme bag på nogen og da slet ikke på os her på Langetoftevej.
Man bliver "lidt" bitter på den lange arbejdsgang der er og har været i min sag. Syntes faktisk, at det er taveligt, at først bliver man offer for en læge der ikke vil stå ved sit ansvar, bagefter mister man stort set alt hvad der har med indtægter, at gøre, for til slut ikke, at få hjælp for noget man er uden skyld i.
(Havde bare lige brug for, at komme af med lidt vrede/skuffelse.)

 Jeg har fået lagt en rygmavs blokade som skulle virke på mine fantomsmerter. Den virkede desvære ikke efter hensigten, men den havde en overraskende god bivirkning, nemlig den, at jeg har ikke haft ondt i ryggen i ca. 4-5 uger. Nu prøver vi (smertelægen), at lægge en eller to mere og så må vi se om der ikke kommer et positivt resultat mht. fantomsmerterne.

 Jeg og min familie ønsker alle en rigtig god jul.

23/1-2011.

 Så blev det 2011 og lidt er der da sket.

 Jeg får stadig lagt "blokader" i ryggen, desvære ikke med epokegørende resultalt, men vi bliver ved. Er i denne tid ved, at få lagt en serie med dage/ugers mellemrum, så må vi se om det er bedre. Både min smertelæge Hans Kristian og jeg selv tror på et positivt resultat. Mener, at behandlig som er så smertefuld bør virke.

 Jeg har også lagt om længe fået min nye bil. Det er næsten som en ny verden har åbnet sig for mig. Det, at kunne forlade sin bil via lift uden manuelt, at skulle løfte rullestolen ud med fare for, at falde/glide i sne/is/vand er fantastisk. 
 Her skal der i øvrigt lyde en kæmpe ros til Opel i Næstved. De har ydet en kæmpe indsats og har leveret en handicap bil som bare er smuk og brugervenlig.

 Nu venter jeg på min ansøning til en lettere rullestol bliver behandlet på kommunen.

 Endnu en positiv ting er, at jeg har modtaget min mén erstatning/fastsættelse. Jeg er på nuværende tidspunkt erklaret 55% invalid. Har dog i samråd med min advokat ansøgt om en revudering af méngraden da Patientforsikringen ikke har medtaget mit posttraumatiske i vuderingen.

10-11-2012.

Ja der gik lige lidt længere end beregnet før jeg fik skrevet end først beregnet.

Selve operationen gik ok, må dog indrømme, at det gjorde ondt. De havde mere end svært ved, at bedøve og smerte dække mig, men det gik.

Resultatet var omgående, at spore, det virkede og jeg og resten af familien og lægerne var super positive. Desvære fortog virkningen sig efter ca. 14 dage og det var til bage til det gamle.

jeg har nu efterfølgende været i Århus 2 gange mere og fået stillet på min IPG og det virker i et par dage hver gang. Jeg er så småt ved, at miste troen på, at det nogensinde kommer til, at virke.

De har dog lovet mig en indlæggelse over 2-3 dage hvor de vil prøve, at få optimeret effekten, så jeg giver det en eller to chancer mere og hvis ikke det kommer til, at virke beder jeg om, at få taget IPG og elektrode ud.

Jeg har på ingen måde fortrudt, at jeg prøvede mht. Århus, ville nok have fortrudt hvis ikke jeg havde forsøgt muligheden.

Så endnu engang er jeg på "vent" ved systemet.

Vender tilbage når der er nyt.  

23/3-2013.

Det er trist, at det er ved at være en regel istedet for en undtagelse, at hver gang jeg skriver i denne del af min hjemmeside er det fordi der er dårligt nyt.

Har været i Århus 4 gange for, at få indstillet IPG´en, men det har været ret lige meget, da det har hjulpet som en hvis person et vist sted.

Under mit sidste "møde" på Århus Universitet Hospital i oktober blev jeg lovet en 2-3 dages indlæggelse i november 2013, som skulle bruges til, at få indstillet den IPG der styrer elektroden som så skulle lette min fantomsmerter. Der kom bare aldrig nogen indkaldelse, men til gengæld fik jeg mit til dato værste smerteanfald som "kørte" over 36 timer. Jeg gled ind og ud af bevisthed. Sette prøvede alt men intet hjalp. Har nu fået endnu stærkere akut smerte medicin. Jeg/vi har skrevet til Århus og spurgt til den manglende indlæggelse & behandling i december. Vi har intet hørt. Min egen læge har i december 2012 og februar 2013 skrevet til Århus men har intet svar fået.

Så i går fredag d.22/3-2013 fik jeg brev fra Århus med en indlæggelses dato d.3/4-2013, men der står intet om hvad jeg skal derover???

Sette ringer Århus op og det viser sig, at jeg skal have indstillet min IPG...........

MEN det kommer ikke til, at ske. Det, at jeg skal køre derover hver ½ år og få indstillet IPGén & det kun virker i 12-24 timer & så vente igen i ½ år hvor jeg ikke må smertebehandle mig selv med TENS & EMS som dog virker en smule, eller må opsøge min smertelæge for behandling. Nu forsøger jeg, at få min indlæggelse til, at indebære en udtagning af udstyret, det får jeg besked om i starten af den kommende uge.

Så må jeg endnu engang "bide" sammen, de har mere end svært ved, at smerte dække mig, men jeg får vel igen "bare" en hånd, at holde i (æv).

Nå må se hvad der sker, skriver senere.